
Def Leppard er et britisk hård rockband, der har eksisteret siden 1977, og som stadig er aktive i dag. Bandet blev fra starten forbundet med bølgen af nye bands, der i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne gik under fællesbetegnelsen New Wave of British Heavy Metal også kaldet NWOBHM. I løbet af 1980'erne udviklede de dog deres lyd i retning af en mere poleret rock, hvilket gav dem stor succes. Især pladerne Pyromania, Hysteria og Andrenalize solgte i meget stort tal. I løbet af 1990'erne skrumpede fanskaren ind, mens bandet efter en lidt eksperimenterende periode med de to albums Retro Active og Slang vendte tilbage til en mere klassisk poleret poprock lyd med pladerne Euphoria og X. I 2006 udgav de et album, der udelukkende bestod af covers fra især 1970-ernes kendte glamrock bands.
D. 14. juni 2008 kom Def Leppard til Danmark for første gang i 12 år, da de gæstede Rock Under Broen i Middelfart. I april 2008 udkom deres nyeste album.
