Brødrene Alex og Eddie Van Halen, begge født i Holland, gik til klaverundervisning som børn og viste begge musikalsk talent. Faderen var jazz-musikeren Jan Van Halen, og medvirkede på Klarinet på nummeret "Big Bad Bill (Is Sweet William Now)" fra Diver Down albummet fra 1982. Egentlig startede Alex som guitarist og Eddie som trommeslager, men mens Eddie kørte rundt og delte aviser ud, for at kunne betale for hans trommesæt, brugte Alex så lang tid på at øve sig på trommerne at han til sidst blev bedre end Eddie, så de besluttede sig for at bytte instrumenter.

Igennem high-school og college dannede brødrene adskillige bands, og i 1971 dannede de "Mammoth", der bestod af Eddie Van Halen på guitar og vokal, Alex Van Halen på trommer samt Mark Stone på bas. Fra et rivaliserende Pasadena band "The Red Ball Jets" lånte de ofte PA-anlæg, og fik derved kontakt til bandets forsanger David Lee Roth, hvis karismatiske og flamboyante stil de mente var perfekt til bandet. Mark Stone forlod bandet og blev hurtigt erstattet af deres college-ven Michael Anthony (født 20. juni 1954)

Bandet spillede på mange barer og spillesteder samt privatfester centreret omkring Los Angeles og i 1976 blev bandet opdaget af KISS-bassisten Gene Simmons, der gerne ville finansiere deres demo. Demoen blev inspillet i New York i 1977, men Kiss' selskab Casablance ville ikke signe bandet, da de lige havde signet et lignende Heavy Metal band Angel.

Tilbage i L.A spillede de på Starwood, og her blev de spottet af Mo Ostin, en Warner Bros. ansat, der sammen med producer Ted Templeman skaffede Van Halen en pladekontrakt.

Navnet skulle efter sigende være valgt af David Lee Roth, da de opdagede at et andet band også hed Mammoth.

En cover-version af det klassiske Kinks nummer You Really Got Me kom på hitlisten og Van Halen blev hurtigt et hit med Davids udstråling, dynamiske optræden samt Eddie Van Halen's eminente guitarspil, der revolutionerede guitarverdenen og siden skabte skole.

Eddie Van Halen vandt desuden "guitarplayer of the year" 5 år i træk, som den eneste foruden Jimmy Page fra Led Zeppelin og bassisten Billy Sheehan.

Bandet fik stor succes og plader solgte til platin (1 mio.) i USA. Bandet headlinede f.eks. Steve Wozniak's U.S Festival 1983 og fik en rekordsum for dette.

Kommercielt toppede de i David's tid med superhittet "Jump" fra albummet "1984", der var atypisk idet nummeret var keyboard-baseret.

David Lee Roth inspillede en solo EP-plade i 1985 og havde planer om at lave en film dertil, hvor han selv spillede hovedrollen.

Han lagde 2 mio. dollars ud af egen lomme, og forlod Van Halen 1. april 1985. David Lee Roth's filmprojekt blev dog aldrig til noget, og han startede i stedet et nyt band under eget navn.

Van Halen skaffede sig hurtigt en ny forsanger i Sammy Hagar (født 13. december 1947) Med Sammy Hagar som vokalist indspillede bandet 4 studio-albums, der alle blev nr. 1 på billboards salgslistei USA.

Stilen blev mere "mainstream rock" med flere ballader og sange med keyboards. I 1991 vandt bandet deres første og hidtil eneste Grammy for videoen til hittet "Right Now" og turnerede som headlinere rundt i verden.

De var bl.a. i Danmark i 1993 samt på Roskilde Festival i 1995; en koncert, der af flere blev betegnet som den største koncert i festivalens historie. Sammy Hagar forlod eller blev smidt ud af bandet d. 5. juni 1996 pga. uenigheder mellem ham og brødrene Van Halen.

Bandet stod nu uden forsanger, og lavede en opsamlingsplade, hvor de fik den gamle forsanger David Lee Roth til at synge på to nye numre. Tilsyneladende var den originale besætning tilbage igen, men til en MTV-prisoverrækkelsesfest i 1996 gik det grueligt galt og alle de gamle forviklinger kom frem, og det hele gik i stykker.

Den 5. september 1996 blev det offentliggjort at David Lee Roth ikke skulle være forsanger igen.

Bandet fandt derfor Gary Cherone, og sammen med ham lavede de albummet "III", der kommercielt floppede og er det eneste Van Halen album, der ikke har solgt til platin i USA. Fansene var ikke tilfredse med Cherone og musikken, og Cherone blev afskediget

Bandet var nu midlertidigt opløst, da de manglende en sanger efter selv at have fyret Gary Cherone. Bl.a. gennemgik Edward en hofteoperation og han fik også konstateret kræft i tungen, som han dog blev helbredt fra.

Men så i marts 2004 offentliggjorde bandets management, at Sammy Hagar igen var vendt tilbage som forsanger. Bandet indspillede 3 nye sange med Hagar, og udgav et opsamlingsakbum kaldet Best Of Both Worlds, hvor de 3 sange er på.

Sommerturnéen blev en stor succes, men bag scenen var det ikke nogen succes. Interne stridigheder gjorde, at mulige planer om et nyt studio-album, og en Europa-turne blev lagt på hylden.

Sammy Hagar forlod gruppen igen, og turnerede siden med Van Halen's bassist Michael Anthony som en del af hans solo-band, imens Van Halen pga. af manglende forsanger var sat på ufrivillig pause. Hos Van Halen-brødrene faldt det ikke i god jord, at deres bassist turnerede rundt med Sammy Hagar, og forholdet imellem brødrene og Michael Anthony ver derfor ikke særlig godt.

Efter forhandlinger med den tidligere forsanger David Lee Roth lykkedes det Van Halen, at få Roth tilbage som forsanger igen. David Lee Roth havde på dette tidspunkt ikke været medlem af bandet siden 1985, så gamle fans var lykkelige.

Brødrene Van Halen smed Michael Anthony ud af bandet, da han turnerede med Sammy Hagars nye band, og erstattede ham med Eddie's egen søn Wolfgang Van Halen på bas. Bandet turnerede i USA i efteråret 2007 og i 2008, men skulle stadig være aktive med planer om udgivelsen af mere musik samt en turne i efteråret 2009.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi